Restorativ Yoga

Restorativ yoga er en helt unik yogaform, som giver dyb ro og balance i nervesystemet. RY kan fjerne træthed og stress og hjælpe kroppen til at hele og genopbygge. Og så er det samtidig bare super lækkert.

RY er rigtig god i perioder med fysiske eller psykiske skavanker, som stress, angst, depression og til restitution efter sygdom. RY kan også hjælpe ved bl.a. søvnbesvær, fordøjelsesproblemer, svækket immunforsvar og træthed.

RY er også en dejlig måde at give sig selv en pause og forebygge ubalancer i krop og sind.  

I RY sidder/ligger du i behagelige og blide stillinger i 5-30 minutter. Du er godt støttet og pakket ind med puder og tæpper til maksimalt behag og tryghed. I stillingerne guides til afspænding, ro og stilhed i kroppen og sind.  Kroppen kan her genfinde sin naturlige dybe afslapningstilstand, hvor spændinger og blokeringer – i krop og sind – kan slippe. Her kan kroppens egen healing og genopbygning proces starte.

Under RY sover kroppen, men sindet er vågent. Sover sindet også, kan der opstå muskelspændinger og drømme, som mindsker muligheden for afspænding.  I RY’s helt afslappede, men vågne tilstand, kan vi møde med venlighed, tålmodighed og omsorg, det der måtte dukke op – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt – og måske give slip, måske opnå indsigt eller måske ’bare’ være med det, der er.

Ved gentagen praksis af RY lærer vi efterhånden vores krop og sind bedre at kende. Vi bliver bedre til at genkende stress og indre mønstre. Bedre til at genfinde vores indre ro og balance. Bedre til at være i nuet.

Alle kan være med begyndere som øvede, Skavanker og skader ingen hindring. Nænsomt og omsorgsfuldt bliver stillingerne bliver tilpasset og støttet individuelt.  

DorteYoga tilbyder Restorativ yoga som forløb, workshops (evt. kombineret med Yin Yoga) og enetimer.

Plan for kommende forløb/workshops og booking: LINK til booking